The Way You Ask tilbyder elektro-magnetiske behandlinger med Hofmag, hjælp til trailerlæsning, håndtering og tilridning samt klargøring til kåring.
Hofmag er ét af verdens absolut mest effektive behandlingsmidler, når muskler, sener og bindevæv skal løsnes. De elektromagnetiske impulser arbejder sig 20 cm ind i kroppen, hvor selv svære infiltrationer og muskelspændinger løsnes. Tilmed øges blodgennemstrømningen og iltningsprocessen, restitutionen fremmes og cellerne regenereres.
Hofmag er en unik velvære for både dig og din hest!
Priser fra
800,- inkl. moms (60 min.)
Forberedelse er den bedste vej til succes!
Alligevel går det galt for mange hesteejere, når de første gang skal læsse deres hest eller pony.
Ofte lyder det, at "hesten ikke vil læsses" - og det kan også sagtens være tilfældet.
Alle heste, der forberedes på en måde, som imødekommer dem, kan læsses uden besvær.
Book en tid og kom trygt i gang med trailerlæsning.
Jeg starter med at arbejde med hesten, hvorefter du kobles på under grundig vejledning og undervisning.
Priser fra
1.200,- inkl. moms (90 min.)
Er hestens SI-led dysfunktionelt, hæmmes fremaddriften samt lysten og evnen til at præstere. Behandlingsprogrammet fokuserer derfor på at genoprette, styrke og forbedre hestens dynamik og holdbarhed.
Mobilisering af SI-led er enkelt og smertefrit, dog forudsætter det 40 min. 'opvarmning' med Hofmag.
For at optimere dine og hestens fremtidige vilkår bliver du grundigt instrueret i nogle styrkende øvelser til efterfølgende træning.
Priser fra
1.200,- inkl. moms
Med fokus på en fornuftig tilgang og masser af forberedende øvelser giver jeg hesten en solid grunduddannelse, hvor både trailerlæsning, køreture til skov, strand og ridehal mm. indgår i træningsprocessen.
Hestene bliver udfordret mentalt i forskellige rammer, hvilket forudsætter et tillidsfuldt samarbejde fra alle parter.
Du er meget velkommen til selv at deltage i processen. Hør nærmere!
Priser fra
8.000,- inkl. moms (pr. mnd.)
Din hest - mit fokus.
Du og din hest får skræddersyet træningen efter jeres behov og mål.
Ingen standardløsninger, kun personlig opmærksomhed og individuel tilgang.
At gøre hesten til den bedste version af sig selv, afhænger af dig og mig.
For at kunne fremme hestens potentiale er vores tilgang ultimativt det vigtigste. Uanset, hvilke opgaver vi stiller vores heste, bør vi aldrig gå på kompromis med deres udtryk. Hestens lyst og evne til at samarbejde er kronen på værket!
Hvordan fandt jeg på navnet til min virksomhed?
Som følge af utallige timers træning med en 'horseman', der om nogen har tilbragt mange timer med heste, på hesteryg, i en hesteverden, som for de fleste er en saga blot:
Mike Beck fra Californien
Det handler om vores tilgang. Det handler om 'the way you ask'
Mit navn er Charlotte Juul Paaske.
I 1981 blev jeg født. Min mor arbejdede på et børnehjem og min far var politibetjent. Vi boede i et parcelhus i Horsens og senere i Hedensted, hvor jeg startede i skole og begyndte at spille håndbold. Min mor og far gik begge meget op i håndbold, så det var vel helt naturligt, at jeg også fik dén interesse.
Min kusine derimod, som er godt 10 år ældre end jeg, var vild med heste og hun gik også til ridning.......!
Jeg så vildt meget op til hende. Hun var mega sej - og hun var med garanti også årsag til, at min interesse for heste begyndte at vokse.
Da jeg var barn, havde jeg mange stunder hos min mormor og morfar. De boede på en ejendom, et nedlagt landbrug, på Alrø - en lille ø i Horsens fjord med ca. 100 fastboende.
Der var ikke mange heste og ponyer på Alrø, men der var 'Tulle' - en lille, strid Shetlandspony, som jeg ville gøre alt for at få lov at besøge. Og min morfar var flink til at køre med ud til Tulle, så jeg kunne børste hendes støvede pels og rede hendes filtrede man - når ellers hun gad at hentes på folden....
Jeg er bogstaveligt talt blevet bidt af en (gal) hest.
Tulle bed mig nemlig i armen. Det gjorde jammerligt ondt, men der var ingen pyller, for så vidste jeg, at jeg aldrig måtte komme ud til hende igen.
Mit liv med heste startede dengang. I dag er hestene årsag til, at jeg driver min egen virksomhed 'The Way You Ask'.
Jeg hjælper folk med at skabe et trygt og sikkert samarbejde med deres heste - til at få en bedre indsigt og forståelse for hestenes 'mindset', instinkter og indlæringsevne. Det er uden tvivl det mest lærerige og meningsfulde arbejde, jeg har beskæftiget mig med.
Tak, fordi du læste med.
/Charlotte
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
The Way You Ask v/Charlotte Juul Paaske - CVR 44582430